Tal om løn for ligeløn

Om #DelDinLøn

Der er stadig ikke ligeløn i Danmark. Internationale erfaringer viser, at vi kommer nærmere ligeløn ved at bryde tabuet og tale mere om løn på de enkelte arbejdspladser. Derfor har 38 fagforeninger slået sig sammen om en fælles kamp for øget lønåbenhed. Med kampagnen ’Del din løn – tal om løn for ligeløn’ vil vi i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts i samlet flok slå et slag for, at vi skal turde tale åbent om løn. Vi vil opfordre medlemmerne til at bryde løntabuet på arbejdspladsen. Og opfordre politikerne til at gribe ind over for ulige løn.

Se mere og følg kampagnen på facebook.com/deldinloen

Talspersoner

Fagbevægelsens Hovedorganisation:
Majbrit Berlau
3524 6184
mbe@fho.dk
Dansk Magisterforening:
Camilla Gregersen
2712 9233
cg@dm.dk

Ingeniørforeningen i Danmark:
Juliane Marie Neiiendam
3318 4600
jmn@ida.dk

Dilemma-spil

Det kan være svært at tale om løn.
Derfor har vi lavet et dilemma-spil, som du kan downloade, printe og spille med kollegerne for at få gang i lønsnakken på jeres arbejdsplads.

Download



Bushra

Jeg arbejder ikke pt, men har arbejdet i en bank indtil for nyligt som HR assisistent, hvor det absolut IKKE var okay at tale om løn.Og især ikke for lederne var det noget man skulle snakke om. De opfordrede nærmest at man ikke italesatte det. Jeg er medlem af Djøf.

Annelise

Jeg er TR for socialrådgiverne på jobcentret, og når vi mødes til klubmøder, så ligger der
lister fremme, så alle medlemmerne kan se hvad de andre socialrådgivere tjener.
Det fik jeg indført da jeg blev valgt som TR.

Teis

Jeg er ret nyuddannet, og har snakket meget løn på de tre arbejdspladser jeg har haft.
Jeg har oplevet meget forskellige holdninger både blandt kollegaer og fra firmapolitiker. Har oplevet at være på en offentlig arbejdsplads hvor løn jo er forhandlet for en, så lønåbenhed er ekstremt svært, da det meste var tillægsbaseret. Derfor var der en falsk åbenhed, da det kun var grundløn man var åben omkring.

På en anden arbejdsplads, stod der i konstrakten at man ikke måtte snakke om ansættelses forhold med kollegaer, inklusiv løn. Derfor var der en kæmpe ulighed i det, og nogle var ekstremt fustrerede over dette, inklusiv mig selv.

Jeg er nu på en arbejdsplads med god lønåbenhed, og jeg har også altid selv været meget åben omkring dette. Det giver i mine øjne medarbejdere en bedre mulighed for at få en fair løn, når man selv forhandler uden overenskomst.

Nana

Jeg er i øjeblikket i et vikariat ved en NGO og har tidligere været ansat som eksportrådgiver i en privat virksomhed. På den arbejdsplads talte vi aldrig om løn. Personligt bliver jeg selv meget ukomfortabel ved at tale om løn, så noget kunne tyde på, at der er behov for mere åbenhed. Også ift at bryde med en tilstande på arbejdsmarkedet, hvor nogle tjener væsentligt mere end andre direktør/arbejder, mænd/kvinder osv. 

Martin

På den positive side – har jeg oplevet, at det at lønnen ikke længere er tabu, giver mere åbenhed og også har givet de enkelte medarbejdere større mulighed for at sammenligne løn med andre kollegaer med lign. funktioner og dermed selv kunne give indspark til lønforhandlinger på et mere oplyst grundlag.
I og med at det er TR der forhandler lønnen på vegne af medlemmerne, så synes jeg det er rart med al den åbenhed og gennemsigtighed vi kan få.

På den negative side -  har det givet lidt sure miner/jalousi for nogle kollegaer rettet mod andre der tjener mere end dem selv.

#DelDinLøn Cases

Vive-notat: Lønåbenhed og ligeløn

Vi har bedt VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, undersøge, hvordan det står til med åbenhed om løn i andre lande. Rapporten fra marts 2018 beskriver, hvordan Storbritannien, Island og Tyskland i 2017 gennemførte indsatser for mere åbenhed om løn med det erklærede formål at opnå ligeløn mellem kvinder og mænd.

Læs rapporten her